Et vildt nyt år er på trapperne!

Hvis du tror du bare kan læne dig tilbage i 2017 og regne med at alt bare er som det plejer at være, så kan du godt tro om igen. Spænd selen, for det bliver vildt!

Her på Lifelike handler det om at formidle nyhederne inden for nedenstående emner på en ny og let tilgængelig måde. Det er ikke sikkert jeg har fattet halvdelen af det der foregår, men mon ikke det bliver nemmere hvis jeg prøver at genfortælle det jeg graver frem på et simpelt sprog? Vi må jo alle prøve at forstå lidt mere, og min fornemmelse er at det begynder at haste. 2017 bliver helt sikkert et år med kæmpe overraskelser.

 

Transport

2017 bliver helt klart det år hvor elbilerne får deres gennembrud. De første elbiler med realistisk rækkevidde er på trapperne: Renault Zoe 40, Opel Ampera-e, Tesla 3 og sikkert også en ny Nissan Leaf. Desuden påbegyndes det første opladningsnetværk i Europa med seriøs ladehastighed (350 kW!).

 

Klima

Jeg er bange for at nogle ubehagelige sandheder vil gå op for mange i 2017. Måske vil de voldsomme temperaturstigninger i arktis ikke engang kunne undgå Trumps opmærksomhed. Man har da lov at håbe...

 

Energi

Prisen på energi fra sol og vind rasler ned, og inden du igen tænker at vedvarende energikilder jo er ustabile, skal du vide at prisen på energilagringsteknologier også rasler ned. 2017 bliver året hvor batteribaserede lagringssystemer bryder igennem. Fx. vil den samlede produktion af Li-ion batterier "eksplodere" (kunne ikke lade være... undskyld Samsung ;-)

 

Kunstig intelligens

I år slog Googles Deep Mind verdensmesteren i brætspillet Go. Det kan virke ubetydeligt, men det var en begivenhed mange forskere troede først ville indtræffe i næste årti! I min optik var det startskuddet på en voldsom udvikling i machine-learning systemer. Disse kunstige neurale netværk hamrer løs dag og nat, og bliver meget hurtigt meget dygtige. Fx. tweetede Elon Musk i dag, at den softwaren til den nye hardware der giver alle Tesla biler produceret siden 19. oktober fuldt selvkørende evner, bliver downloadet, i morgen...

 

Jeg kunne blive ved, men vil stoppe nu, da jeg skal forberede mig på at svine min lokale atmosfære til med raket-partikler :-)

 

Godt nytår!

Write a comment

Comments: 0
Få besked om nye opslag:

Book mig på Foredragsportalen

Læs om mine foredrag

Lifelike | Jesper Berggreen | Fasanvej 10 | 8544 Mørke | CVR 35691146 | Email: jesper@lifelike.dk