Climate Planet

Lørdag aften var jeg til Gallaåbning af Climate Planet på Aarhus havn. Det var en ny oplevelse at sidde inde i den bemærkelsesværdige opstilling, og det havde den tilsigtede effekt: en endnu større trang til at passe på vores skrøbelige planet.

Jeg befandt mig inde i en 20 meter høj globus og kikkede på en 4 meter høj globus der roterede med Nasa satellitbilleder i realtid, alt imens der var taler, musik, mad fra syv kontinenter og en film med alle de fakta, som er vigtige at kende, for at forstå hvad problemet reelt er.

Fra scenen kunne Jesper Theilgaard naturligvis ikke lade være med at kommentere det, vi alle havde været vidne til et par dage forinden, nemlig, at verdens mest magtfulde land havde ladet hånt om Parisaftalen. Og han brugte eksemplet på at understrege, at nu var det på tide, ikke kun at udbrede fakta, men at få følelserne med ind i projektet. Climate Planet er et godt eksempel på, at fakta kan præsenteres så grandiost, at man ikke kan undgå at føle sig direkte involveret.

Jeg sad og nød det visuelle, maden, musikken, og besluttede mig for at tage en dyb indånding, og mærke efter. Hvad er det der foregår i verden? Hvordan er vi nået hertil? Hvad gør vi nu? Jeg observerede de ca. 200 andre gæster, og prøvede at suge stemningen til mig, uden drama, men med hjernen og hjertet i forening. Dette var nemlig ikke en teaterforestilling baseret på fiktion. Det var den brutale og uforfalskede virkelighed, der bombarderede alle sanser. Som en astronaut der ser på jorden fra det kolde rum, sad jeg og prøvede, mentalt, at favne denne ensomme og enorme kugle af jord, vand, luft og liv.

Når vi er hvor vi er idag, både med imponerende bedrifter og kæmpe udfordringer, så er det jo fordi vi hele tiden, som art, stræber efter et bedre liv. Et liv der er langt og godt, fri for sygdom og smerte. Men netop fordi vi alle netop ikke kan undgå sygdom, smerte og død, så er vi altid på udgik efter en bedre måde at nå vores mål. Nogle af de måder er gode, og påvirker den "globale bundlinie" positivt. Andre måder er dårlige, og medfører til tider et mærkbart "overtræk" på planetens ressourcekonto. Med renters rente.

I denne tankestrøm af positive og negative måder at behandle planeten på, prøvede jeg at vurdere om vi er i overskud eller underskud, når alle faktorer er regnet med? Og så slog det mig. Det kan godt være du trækker over på din budgetkonto i slutningen af måneden, men spillet er ikke slut før banken lukker dit konto. Moder jord advarer os nu nærmest dagligt om at kontoen snart bliver lukket, hvis vi ikke tager os sammen, men det er jo netop det vi gør. Vi er begyndt at tage os sammen, for de fleste af os har indset at vi ikke bare kan skifte bank!

Efter Trumps monumentale selvmål på USA's vegne, filosoferede Jesper Theilgaard desuden over, om mennesket mon er det dummeste dyr på planeten? Ja, nogle mennesker er dumme, og kan ikke se planeten i en armslængde, men det allerstørste flertal af menneskeheden, ved inderst inde, at der er en grænse for, hvor langt man kan gå. Hvis hele menneskeheden virkelig var så dum, ville vi slet ikke være her nu. Vi ville have udslettet os selv forlængst. Måske er det derfor vi ikke har fundet tegn på liv i universet? Vi er måske det klogeste dyr i universet...

Derfor tror jeg vi har en reel chance for at overleve denne krise. Ja, vi går sgu tit til grænsen, men vi er simpelthen ikke dumme nok til, i samlet flok, at krydse den sidste ultimative grænse.