Jeg har en drøm

Jeg læste en artikel af Mads Nyvold på zetland.dk, hvor han ridsede op hvad psykolog, økonom og nordmand Per Espen Stoknes skriver i hans bog "Det vi tænker på når vi prøver ikke at tænke på global opvarming". Uden at have læst bogen endnu, blev jeg så ramt af det, at jeg besluttede mig for at prøve at følge dette kodeks for hvordan jeg formidler mine historier her på Lifelike.dk.

Per Espen Stoknes har undret sig over det paradoksale i, at jo mere vi ved om global opvarmning, jo mindre bekymrede er vi. Han har, på baggrund af sine studier af fænomenet i snart 30 år, defineret 5 mentale barrierer, som vi mennesker etablerer når vi udsættes for, skal vi sige, ubehagelige fakta:

1. Distance
Hvis noget foregår langt væk, både i tid og sted, placerer vores hjerner det automatisk langt nede på listen over ting vi skal bekymre os om.
Eksempel: De ufattelige uhyrligheder der foregår i Sydsudan og Yemen betyder mindre for os end terrorangreb i Europa.

2. Undergang
Hvis vi lytter til dommedagshistorier bliver vi skræmte, og faktisk også klogere, men også mindre følsomme og dermed mindre handlekraftige.
Eksempel: Et asteroidenedslag kan udslette alt liv på jorden på under 24 timer, men vi studerer konsekvenserne nysgerrigt, og tænker ikke meget over den totale menneskelige tragedie.

3. Dissonans
Den der nagende dårlige samvittighed når vi ved vi har gjort det forkerte, men som vi opfinder irrationelle undskyldninger for, som vores hjerne ser som logik.
Eksempel: Hvis du køber en større bil der bruger mere benzin, kan du vælge at spise lidt mindre kød. Og så er alt jo ok ;-)

4. Benægtelse
Når vi faktisk kan se at noget abstrakt og uhåndterligt truer vores liv og helbred, eller endnu værre, vores børns, lukker hjernen ned for indtagelse af fakta, for at undgå depression.
Eksempel: Fordi klimaforandringernes store skadevirkninger kommer snigende, er det nemt at ignorere advarslerne, fortsætte den destruktive adfærd, og leve glad i nuet.

5. Identitet
Vi identificerer os selv gennem vores adfærd, og hvis nogen udfordrer vores adfærd, forsvarer vi os, da det er selve vores identitet der udfordres.
Eksempel: Hvis nogen formaster sig til at kritisere dig for at flyve til Thailand på ferie, er det nemt at blive vred og måske endda finde lignende synder ved modparten.

Disse er helt igennem normale psykologiske reaktionsmønstre, som sikkert har været med til at sikre Homo Sapiens overlevelse som art indtil nu. Men spørgsmålet er om disse mekanismer er hensigtsmæssige i den "kunstige" verden vi nu har opbygget, som er baseret i højere grad på teknologi end på natur.

Mod vores instinkter kæmper selv den klareste logik forgæves. Der skal i følge Per Espen Stoknes andre værktøjer til. Han har fundet frem til 5 metoder, som rent faktisk ser ud til at virke:

1. Gør det lokalt og konkret
Det er ærgerligt hvis klimaforandringerne først bliver erkendt når ens eget tag blæser af huset, så derfor er det vigtig at de nære og små forandringer formidles.
Eksempel: Fortæl om de forandringer der sker i lokalt plante og dyreliv - både de gode og dårlige historier. Og fortæl hvorfor det sker, hvis du altså ved noget om det ;-)

2. Drop katastrofen – vis muligheder og håb
Dommedagsscenarierne er interessante at skrive om og spændende at læse, og undersøgelser viser at medierne generelt fortæller 7-9 ubehagelige nyheder for hver behagelig. Men hvis man skal undgå følelsesløsheden, har det vist sig at der for hver 1 negativ historie skal suppleres med 3 positive. Så vil hjernen have fået de fakta der skal til for at tage logiske beslutninger OG motivationen til at skabe en bedre tilværelse.
Eksempel: 1 negativ: Havstigninger truer kystnære storbyer. 3 positive: Vertikalt landbrug i høje bygninger kan skaffe føde når befolkningstætheden øges. Smart infrastruktur kan dæmme op for vandmængder og sikre beboelse. Flydende solcelleparker som ikke tager plads på jord der kan dyrkes.

3. Gør det simpelt
Det kan være meget svært at forenkle et notorisk kompliceret emne. Ikke desto mindre er det nødvendigt, hvis det skal nytte. Konsekvensen af at købe den billige og forurenende vare fremfor den dyrere bæredygtige, skal være tydeligt og simpelt forklaret, fordi vi tager de daglige valg på millisekunder, og lever gerne med lidt dårlig samvittighed bagefter. Bliver en forklaring for lang, dropper vi pointen.
Eksempel: Mærker på dagligvarer kunne vise CO2 udslip ved produktion og vise hvad du betaler mere for.

4. Brug gruppepres
Det du gør er måske en dråbe i havet, men da vi jo er flokdyr har vores handlinger vidtgående konsekvenser. Du fortæller om fordele og demonstrerer dem ved handling. Vi kan ikke modstå trangen til at kopiere noget smart, og måske endda billigere.
Eksempel: Hvis du skifter din benzinplæneklipper ud med en elplæneklipper, så er sandsynligheden for at naboen også gør det større.

5. Fortæl om drømmen, ikke mareridtet
Selvom de fakta der serveres kan få det til at virke håbløst, så husk at fortælle om drømmescenariet. Intet er umuligt. Alt det gode mennesker har skabt i verden er startet som en tanke i en eller andens hoved. Tænk tanken. Tro på den. Prøv den af. Der er brug for at de positive tanker bliver omsat herude i virkeligheden.
Eksempel: Toilet med skyl og vandlås tager vi for givet i dag, men over de sidste par hundrede år, har konstruktionen bidraget væsentligt til fordoblingen af levealderen! For dem der har adgang til det...

For mig at se virker disse 5 metoder intuitivt fornuftige, og jeg er for min del villig til at prøve det af i praksis :-)

Kilder:

https://www.zetland.dk

http://stoknes.no