Uden en teknologisk udvikling der tog fart for 500 år siden havde vi måske stadig kun hørt latin i danske kirker. Bogtrykkerkunsten gjorde det muligt at udbrede Martin Luthers provokerende idéer som han skrev d. 31. oktober 1517. De blev hurtigt oversat til tysk, trykt i stort antal og sendt ud i Europa med en hastighed som kun radio, TV og internet siden har slået.
Da Martin Luther var præst i Wittenberg blev han stærkt provokeret af følgende udtalelse fra dominikaneren Johan Tetzel: "Når pengene i kisten klinger, straks sjælen ud af skærsilden
springer!"
Han tænkte over det, og satte sig og skrev 95 teser på latin, med det formål at invitere til en diskussion om hvad det hersens aflad egentlig skulle gøre godt for.
Han sendte teserne d. 31. oktober 1517 til ærkebiskoppen af Magdeburg og Mainz, Albrecht af Brandenburg og biskoppen af Brandenburg, Hieronymus Schultz, og til Johann Lang i Erfurt og
Christoph Scheurl i Nürnberg, hans lærde venner.
Det var sådan set ikke hans mening bare at afskaffe afladen, men han mente den blev misbrugt til at skovle penge ind til gejstligheden på bekostning af almindelige hårdtarbejdende
mennesker.
Martin Luther mente at afladen var en ikke-materialistisk størrelse, som man altid fik af Gud, hvis man bad om det. Det var ganske gratis, i økonomisk forstand i hvert fald.
Han skrev i følgebrevet til teserne at han synes bisperne skulle bede præstestanden om at holde lidt igen, og tale om teologien bag afladen fremfor at fokusere på at inddrive penge. Grundlæggende
mente Luther ikke man kunne betale sig fra at tage et personligt ansvar for sine handlinger.
Nå, men teserne skulle efter sigende være blevet hængt op på døren til slotskirken i Wittenberg som en offentlig indbydelse til at få en ordentlig snak om sagen. Martin Luther
havde nok ikke kunnet forestille sig hvor meget ballade der ville blive ud af det.
Johann Gutenberg var i 1440 begyndt at lave tryksager med en vinpresse. Han havde sikkert hørt om teknologien fra det fjerne østen, og der skulle stadig gå mange år før teknikken
fungerede optimalt.
Men i 1517 var bogtryk efterhånden blevet almindeligt, og sikkert relativt billigt, så Luthers ven Scheurl valgte i begyndelsen af 1518 at få oversat Luthers teser til tysk og få
dem trykt i et ukendt, men sikkert stort, antal kopier.
Det tog kun få uger for teserne at blive kendt i hele Tyskland, og kun ganske få måneder senere var de kendt over hele Europa. De gik simpelthen viralt!
Det var første gang noget så simpelt, provokerende, og let læseligt var blevet udbredt til så mange på en gang. Det var jo skrevet så helt almindelige mennesker kunne forstå det. Og selvom
teserne var ment som en invitation til drøftelse i ro og mag, så forstår man jo godt at almindelige jævne folk læste det som: I bliver snydt af kirken!
Reformationen i Europa var dermed i gang. Det førte til voldsomme begivenheder i hele Europa, og der kom egentlig først ro på, da tilhængerne af den gamle katolske forståelse, og den nye
Lutherske/protestantiske forståelse af kristendommen mødtes i Westfalen i Tyskland i 1648 og blev enige om at Europas grænser skulle respekteres og at religionsfrihed var det nye
smarte.
Invitationen til at drøfte Martin Luthers 95 teser blev formuleret således:
"Af kærlighed til og iver efter sandheden vil følgende teser blive drøftet i Wittenberg.
Det vil ske under forsæde af den ærværdige fader Martin Luther, magister i filosofi og i den hellige teologi og ordinær professor i teologi samme sted.
Derfor bedes de, der ikke kan deltage mundtligt i drøftelserne med os, deltage på skrift, selv om de er fraværende."
Super! Lad os komme afsted!
Nå, men nu er det så jeg frigør mig helt fra den støvede historie. Da jeg læste de 95 teser gik det op for mig, at de stadig holder 100%! Nja, det er måske kun fordi jeg vælger at læse lidt
bagom ord som Pave, Kristus, Synd, Helvede, Skærsild osv. Men vi skal jo huske at det Luther netop gjorde var at tale datidens daglige sprog. Det var de ord man brugte i dagligdagen. Himmel og
helvede! Ja, det gør vi også i dag, men mest når vi bander ikke sandt?
Derfor har jeg givet mig denne udfordring: Skriv teserne på nudansk. Renset for gejstlig retorik. Det var noget af en mundfuld, og jeg har sikkert misforstået en masse. Men mon ikke en del af
bibelens mening også er gået tabt i de mange oversættelser fra oldgræsk over latin og tysk, gammel dansk og nudansk? Døm selv...
1. Du laver fejl hver dag. Acceptér det.
2. Der findes ikke en liste du kan kikke på hver dag, hvor der står hvilke fejl du skal undgå at lave.
3. En ting er at du dummer dig dagligt, men lad være med at brænde inde med det. Det er gratis at sige undskyld.
4. Du bliver ikke straffet af nogen for din vrede. Du bliver straffet af din egen vrede.
5. Enhver der har magt over dig, kan ikke tilgive dig for dine egne fejl, men kun for sine egne og dem du har lavet som følge af hans påbud.
6. Enhver der har magt over dig, skal opmuntre dig til at tilgive dine egne fejl.
7. Alt kan tilgives, men ikke uden omkostninger.
8. På din sidste dag skylder du ingen noget. Enhver bør kunne dø med fred.
9. I døden er vi alle lige.
10. At bilde den døende ind at straffen for sine fejl kommer efter døden, er den største fejl.
11. Hvis du tror at man straffes i døden for fejl man har gjort i livet, har du sovet i timen.
12. At indse sine fejl i livet, er at se sandheden i at komme videre.
13. Den døende eftergives alle de fejl i livet han eller hun ikke nåede at tilgive sig selv.
14. Den døende rammes af frygt hvis der ikke er fred og kærlighed til stede.
15. En døendes frygt kan opleves som total fortvivlelse.
16. Fortvivlelse er det værste for et menneske. Frygt er vejen til fortvivlelse. Tryghed er vejen ud af frygt.
17. Et menneske der lever i frygt har brug for kærlighed.
18. Et menneske hindres aldrig af fornuft eller love i at gøre gode gerninger og give kærlighed.
19. Man kan aldrig være sikker på at være lykkelig selv når man er sikker på man er det.
20. Når en der har magt over dig, eftergiver dig dine fejl, er det kun de fejl han selv ser, og ikke alle.
21. Dem der bilder dig ind at du kan betale dig fra dine fejl er på vildspor.
22. De fejl du selv tager ansvar for kan kun du selv tilgive.
23. Kun det perfekte menneske kan undgå alle fejl, dvs. de færreste.
24. Derfor bliver de fleste narret, hvis de tror de kan lade andre tage ansvaret for deres egne fejl.
25. Alle, høj som lav, har samme ansvar overfor deres egne fejl.
26. Og selv den mest myndige person kan kun opfordre andre til at tilgive sig selv.
27. De som siger at man kan købe en personlig forsikring mod fejl, tager selv fejl.
28. Hvis du køber dig til sådan en forsikring, bliver sælgeren rig, og du er den samme som før.
29. Ingen kan sige med sikkerhed, om alle kan tilgive sig selv for deres fejl.
30. Ingen kan være sikker på at selvransagelse og tilgivelse af egne fejl gør en fuldstændig fri.
31. Ligeså sjældent som et menneske erkender alle sine fejl, ligeså sjældent finder et menneske fuld fred, altså uhyre sjældent.
32. De som tror at alt ansvar for deres fejl kan lægges på andre, vil aldrig finde fred.
33. Tag dig i agt for dem der siger at den med den største magt over dig kan tage ansvaret fra dig mod betaling.
34. Betaler du for at slippe for ansvaret for dine fejl, så går du blot andres ærinde.
35. De som siger at du ikke behøver at tage ansvar og blot kan betale dig fra det, viser ingen medmenneskelighed.
36. Den fred man får for at tage det fulde ansvar for sine handlinger koster ikke noget.
37. Enhver der tager det fulde ansvar for sine handlinger, lever livet fuldt og dør med fred.
38. Hvis en der har magt over dig tilgiver dig for dine fejl, er det kærkomment, og et skridt på vejen til selverkendelse.
39. Selv de klogeste må erkende, at man ikke både kan betale andre for at tage ansvar for ens fejl og samtidig selv tage ansvar.
40. Der ligger en forløsning i at tage ansvar for sine egne fejl, selvom det gør ondt. At betale sig fra det gør ikke ondt, men føles tomt.
41. Det er farligt at fortælle folk at de kan betale sig fra alting, når nu kærlighed har så stor magt.
42. At betale for at slippe for sit ansvar kan ikke på nogen måde sammenlignes med en god gerning.
43. Det er altid en bedre idé at give til den fattige og låne ud til den der mangler end at betale for at slippe for ansvar.
44. Kun ved kærlig tilgivelse, både fra andre og en selv, bliver man et bedre menneske.
45. Den der betaler for at slippe for ansvar i stedet for at hjælpe den svage, vil nages af dårlig samvittighed.
46. Den der har i overflod kan give meget væk, uden at kræve noget til gengæld.
47. Det er dog ikke forbudt at betale for at slippe for ansvar, blot man er klar over at ansvaret reelt ikke er forsvundet.
48. Den der har magt over dig, vil i virkeligheden hellere have anerkendelse frem for penge.
49. At betale for at slippe for ansvar gør især skade, hvis man forventer at det virker.
50. Hvis den der har magt over dig vidste hvilket offer enhver pris reelt var for dig, ville han lade dig slippe.
51. Hvis den øverste magt i samfundet reelt vidste hvor meget de fattigste snydes ville han give det hele tilbage.
52. At man kan slippe for ansvar for sine fejl ved at betale er noget vrøvl, om så modtageren sværger ved sit liv.
53. Din ven og en der har magt over dig vil begge hellere have du tager ansvar end at du betaler dig fra det.
54. En der taler mere om at slippe for ansvar end at tage ansvar tror slet ikke på ansvar.
55. Hvis en der har magt over dig afkræver dig betaling for en fejl du har lavet, bør prisen kun udgøre en brøkdel af din integritet.
56. Den fælles velfærd fordeles desværre ofte efter kriterier som almindelige mennesker hverken er oplyst eller kender til.
57. Ofte er det tit magthavernes opfattelse at velfærd blot er gode leveråd der omdeles rundhåndet, og ikke reelle midler.
58. Det gode råd bør handle om de indre værdier, hvor de ydre kræver midler for at undgå lidelse og død.
59. En klog mand har engang sagt, at det er mennesket alene der er ressourcen, men det er lettere sagt end gjort.
60. Man kan sige at indkrævede betalinger kan opbygge et land, men det er landets mennesker der skaber værdien.
61. En der har magt over dig, er den eneste der kan slippe sin magt over dig.
62. Den egentlige værdi i et samfund er medmenneskelighed.
63. Men dette skaber konflikter, da det kan sætte en venlig fattig før en grisk rig.
64. Systematisk betaling for at slippe for ansvar sætter omvendt den rige før den fattige.
65. Medmenneskelighed kan indfange og afsløre den riges mangel på samme.
66. Betaling for at slippe for ansvar indfanger og uddriver omvendt almindelige menneskers rigdomme.
67. Når nogen kræver betaling af dig så du kan slippe for ansvar, er det en nem måde at skovle penge ind.
68. Men den der skovler penge ind frasiger sig samtidig et stort ansvar for medmenneskelighed.
69. Enhver der har magt til at kræve betalinger fra folk har pligt til at lade prisen være åben og til forhandling.
70. Men de har endnu mere pligt til ikke at inddrive mere end dem der har magt over dem selv højest kan forlange.
71. Den der ikke forstår at det at tage ansvar for egne handlinger er den største befrielse, har intet forstået.
72. Men den der forstår at tage ansvar og ikke lade sig friste af at betale sig fra det, har forstået det hele.
73. Den øverste magt vil ofte tordne mod dem der opfinder alle mulige slags unødvendige skatter.
74. Men den øverste magt vil tordne højest mod dem som inddriver så meget at det forhindrer medmenneskelighed.
75. Ingen pris er høj nok til at man kan betale sig fra forbrydelse mod menneskeheden.
76. Faktisk kan den højeste pris end ikke tilgive den mindste fejl.
77. Den øverste magt man kan forestille sig kan ikke betale for at slippe for ansvar for selv den mindste fejl.
78. Enhver kan, ved at tage det fulde personlige ansvar, rette op på selv den største fejl.
79. At sige at man til hver en tid vil tage ansvar for sine handlinger er en hån, for det er ikke det samme som at gøre det.
80. Enhver magthaver skal stå til regnskab for at love at tage ansvar.
81. Når magthaverne hele tiden lover at tage ansvar for alting, er det svært at tage dem alvorligt.
82. Hvis den øverste magt kan tilgive enhver der bare betaler nok, så burde han logisk set kunne tilgive alle uden betaling.
83. Magthavere bruger inddrevne betalinger til at hylde de døde, men ville det ikke være bedre at bruge midlerne på de levende?
84. Og hvordan kan en magthaver udpege en person, der ikke har magt, til at inddrive betaling hos andre for at de kan slippe for ansvar? Når en almindelig tilgivelse for at tage personlig ansvar er gratis?
85. Når man nu ved at de gamle regler om at kunne betale for at slippe for ansvar kun fører flere problemer med sig, hvorfor bliver man så ved med at håndhæve dem?
86. Og når de rigeste magthavere nu er blevet så rige at de kan bygge hvad de vil, hvorfor gør de det så ikke bare for deres egne penge, i stedet for de fattiges?
87. Hvorfor gør den øverste magt det ikke tydeligt for enhver, at hvis de tager personligt ansvar, så er de tilgivet og en naturlig del af fællesskabet?
88. Ville der være en bedre tænkelig måde for den øverste magt at skaffe sig agtelse på, end hvis han tilgav de fleste for deres fejl og tog ansvar for fællesskabet?
89. Hvis den øverste magt sætter personligt ansvar højest, hvordan kan han så med tilbagevirkende kraft fortryde en tilgivelse af en der har taget ansvar for sine fejl?
90. Selv dumme spørgsmål fra almindelige mennesker bør besvares af magthaverne, da den enkelte magthaver ellers vil blive latterliggjort og det menneske der spørger vil blive ulykkelig.
91. Hvis tilgivelse fra den øverste magt var almindelig ville alle disse spørgsmål let kunne besvares. Ja, de ville slet ikke være blevet stillet.
92. Fri os fra alle dem der kun snakker om fred for alle uden at handle på det.
93. Lad alle dem der prøver at bilde os noget ind, kalde en spade for en spade.
94. Det allerbedste råd man kan give alle mennesker er at tage ansvar for deres egne handlinger, også når det gør ondt.
95. Det gode, men til tider hårde arbejde, bærer lønnen i sig selv. Man kommer aldrig sovende til det.
Kilder:
Internettet...
Write a comment