Andromeda

Sidste år gengav jeg 9 breve fra min afrikanske pap-bror Dixon. Han fik en søn helt tilbage i 1981, men trods næsten tusind sider med breve fra Dixon siden 1979, hørte vi først om sønnens eksistens i 2009. Dette er historien om ham: Andromeda

Andromeda blev født uden at nogen vidste at den store skoledreng Dixon var faderen. Var det blevet opdaget ville han være tvunget til at forlade sin skole, og han ville aldrig få muligheden for uddannelse igen.

Dixon havde indset at uddannelse er den eneste mulighed for at komme ud af fattigdom, så selvom det var et meget svært valg, har han aldrig fortrudt det.

Andromeda levede hans først år hos moderens familie, og da Dixon var kommet igennem ubegribelige strabadser for at få en uddannelse, var det på tide at hente drengen hjem.

Men det gik som sagt ikke så godt. Til trods for at Andromeda efter kort tid sammen med sin far måtte flygte fra ham, lykkedes det ham senere med hjælp fra hans mors familie at gennemføre Secondary School med topkarakterer.

Som voksen valgte Andromeda at flytte tilbage til sin far, som på dette tidspunkt havde været gennem livstruende pinsler med sindssygdom og alkoholisme.

Fra 2009, hvor vi hørte om Andromeda for første gang, indtil til Dixon døde i 2014, levede de nær hinanden i fred og fordragelighed. Andromeda var dog ved at være rastløs, fordi han så gerne ville videreuddanne sig. Hans far kunne ikke hjælpe økonomisk, og han følte tiden var ved at løbe fra ham.

Jeg mødte Andromeda i 2014, få måneder før Dixons død, og jeg kunne se rastløsheden i hans blik. Han er lynende intelligent, og for at dæmpe de store drømme, underviste han børn efter skoletid, og voksne som havde behov for grundlæggende kundskaber.

Dixon havde nemlig grundlagt The Fig-Tree School efter hans tragiske periode med arbejdsløshed og forfald, og Andromeda respekterede sin far højt for dette initiativ.

Efter sin fars død var Andromeda i vildrede. Han var nødt til at forsørge Dixons unge enke og deres to små piger, og det var selvsagt ikke sjovt for nogen af dem. Der skete oven i købet det at enkens mor gjorde krav på det lille stykke jord de boede på, som Andromeda lovmæssigt havde arvet af hans far. Det resulterede i at politiet en morgen brasede ind i Andromeda's soveværelse og pryglede ham og slæbte ham med til en dommer. Han kunne heldigvis dokumentere at jorden var hans, og han var fri til at gå. Men ingen undskyldning. Ingen erstatning. Han lå i sengen med smerter en uge, mens de små piger troede han skulle dø.

Jeg fulgte med i disse begivenheder via sms, og var rystet. Heldigvis valgte Dixon's storebror Joffrey at tage sig af enken og pigerne, og da jeg på et tidspunkt sendte Andromeda 500kr til en ny mobiltelefon, valgte han i stedet at tage bussen til hovedstaden.

Andromeda havde nemlig hørt om at fattige kunne få støtte til uddannelse, og da han havde klaret sig rigtig godt i skolen fik han et 75% betalt stipendiat på en gymnasielærer-uddannelse i Lusaka.

Uddannelsen er gået fint, men her 3 år senere var det nær endt helt galt.

Andromeda dimitterede lige inden jul 2017 og alt var godt, indtil han så nærmere på sit diplom. Han navn var stavet forkert! Han kunne derfor ikke rejse hjem til hans kæreste og hans lille søn, men måtte blive i Lusaka hos venner indtil fejlen var rettet. Flere gange mødte han op på skolen for at få udleveret et nyt diplom, men fik hele tiden at vide han skulle komme igen dagen efter. 

For at gøre ondt værre opstod et udbrud af kolera i byen, og politi og militær gik helt unødvendig hårdhændet til værks. Andromeda var uheldig at befinde til sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, og blev pryglet af politiet og tvunget til at rydde op i rendesten og affald sammen med mange andre. 

Jeg ved det. Det giver jo ingen mening. Men da jeg ved hvad Dixon havde været ude for i mange situationer i hans liv, så vidste jeg at dette kunne ende i katastrofe.