Tak for et helt utroligt år! Jeg fatter ikke hvordan jeg har fået tid til at skrive næsten et hundrede artikler i år, men der har åbenbart været noget at sige. Læserskaren er nu, primært takket være CleanTechnica.com, flere millioner!
Hvis et liv måles i aha-oplevelser, så gik halvdelen af mit liv i 2018. I Januar fik jeg ubegrænset adgang til at skrive på det meget store clean-tech medie CleanTechnica.com, og det var med ærefrygt og ydmyghed jeg kastede mig ud i at formulere min tilgang til emnet til den store verden. I løbet af året har sitet slået flere af sine egne rekorder. Antallet af læsere kom på den bedste måned op på 7 millioner, og faktisk blev tallet 1 million nået på en 24-timers periode, hvor der åbenbart var noget særlig interessant stof (sikkert ikke mit).
Når hundredvis af mennesker kaster sig ud i heftig dialog i kommentarfeltet under en artikel man har skrevet, så gælder det om at holde fast i tøjlerne så man ikke bliver smidt af. Bølgerne går højt til tider, og man skal vare sig for at slynge noget ud man ikke har belæg for. Det har været god træning. Man bliver klogere, man tænker sig om en ekstra gang, og man indser at man alligevel bliver ved med at sige noget sludder. Men pyt, så længe man tør erkende sine fejl og komme videre, så bliver der dog lidt mere orden i kaos.
En forandring er i gang i medierne. De traditionelle medier kæmper en dødskamp, de snævre og tidsbegrænsede indlæg i fx. almindeligt TV har trange kår. Folk gider simpelthen ikke det flimmer mere. De såkaldte Long-format podcasts og youtubefilm vinder frem. To mennesker der taler sammen i tre stive timer bliver set af millioner. Hvorfor? Fordi det viser sig, at vi vil dialogen. Snack-tiden er ved at være forbi. Anonyme profiler på Facebook og Twitter bliver lagt for had. Flere og flere lægger navn til deres meninger og lytter til andres. Det er en meget positiv udvikling. Og hvis du tror det er noget nyt, så tænkt på at de gamle grækere var nervøse for at det nymodens fænomen at læse og skrive ville fordærve datidens ungdom, for hvordan skulle man skulle kunne huske noget, når man bare kunne skrive det ned og glemme alt om det?
Trods de digitale mediers fremgang, så droppede jeg Facebook for nogle måneder siden, fordi det simpelthen ikke egner sig til fordybelse. I min optik er det en pengemaskine der tjener mest når folk skændes, og Mark Zuckerberg har endnu ikke indset at den strategi er dødsdømt, på sigt. Én person der har fattet at det er den konstruktive dialog der er vejen frem, også når det gør ondt, er Jordan Peterson. Helt tilfældigt fandt jeg denne Canadiske psykologiprofessor på en podcast og han tager virkelig bladet fra munden. Problemet er blot at du skal igennem mindst 5 timers video eller podcast med ham før det går op for dig at han har fat i noget helt væsentligt. Har du ikke tålmodighed til det, vil du kun blive provokeret (men du kan jo prøve at udfordre dig selv med det 6-minutters klip herunder).
Noget af det Peterson har lært mig er, at hvis du vil have orden i dit liv, kræver det at du kigger dybt ind i kaos. Læs, lyt, tænk, spørg. Dit liv fungerer når du balancerer på kanten mellem orden og kaos. At dit liv fungerer betyder ikke nødvendigvis at du er rask og har alt hvad du skal bruge. Det handler om at du accepterer det kaos der er, og prøver at skabe orden i det, og accepterer at det sjældent vil lykkedes. Lyt til verden. Den har svarene. Drop dit had til verden. Gør dit bedste. Sig sandheden, eller lad i det mindste være med at lyve. Sandhed skaber orden. Løgn skaber kaos. Hvert menneskeliv har sin lille del af ansvaret for menneskeheden, uanset hvor kort det er, eller hvor meningsløst det måtte synes. Rank ryggen og sørg for at dit liv på vægtskålen har gjort blot den mindste positive forskel! Alternativet er kaos.
En stor tak til alle som har læst med i 2018, med ønsket om et godt nytår 2019, hvor jeg håber vi alle vil tænke os om, og lytte mere.
Kilder:
Write a comment