Dronning, klima og høj blå himmel

Da jeg var i Zambia et par uger i juli 2019 sammen med min søn, bemærkede jeg at himlen ofte var helt blå, uden kondensstreger fra fly, og jeg sagde til min søn at han skulle se godt på den himmel, for sådan kom han muligvis aldrig til at se den igen. Men nu er den her igen, i alle verdens lande, fordi flyene står stille på jorden...

 

Den rene luft vi nu oplever, og den mindskede partikelforurening vi nu måler (som i øvrigt mindsker dødeligheden fra virus som corona), gør det svært at forstå vores dronnings nylige udtalelse i et interview til Politiken om klimaforandringerne: "Jamen, at mennesker spiller en rolle i klimaforandringer, det er der nok ingen tvivl om. Men om de er skabte – direkte – det er jeg ikke ganske overbevist om. Altså, jeg mener, at der er forandringer i klimaet, og det kan da være, at menneskelig aktivitet har spillet en rolle." Og om klimadebatten: "Det er ganske givet meget væsentligt og vigtigt at være opmærksom på. Men altså... at panikke er en meget dårlig måde at tage fat på problemer på. Det går ikke. Det skal man ikke."

 

Jo, de nuværende klimaforandringer er i alt overvejende grad menneskeskabte. Og nej, selvfølgelig skal vi ikke gå i panik, men det er jo netop fordi vi er så sent ude, at tendensen til panik stiger. Jeg var i hvert fald glad for at verden i 2015 med Parisaftalen var blevet enige om at feje tvivlen af bordet. Vi aftalte blandt andet at den globale udledning af CO2 skal toppe netop i år for derefter at falde. Det sikrer coronavirus måske for os.

Det er også i år, at de 195 lande som gav hånd i Paris, skal levere de CO2-reduktioner, som er nødvendige for at holde den globale opvarmning på halvanden grad og maksimalt to grader i år 2100. Tja, minus et land, I ved hvilket, det der regeres af manden med det gule hår...

 

I stedet for at fortvivle over at dronningen nu bidrager til forvirringen, så lad os nu se det fra en anden vinkel: Den akutte krise vi nu befinder os I fordrer os til at handle øjeblikkeligt. Ironisk nok er coronakrisen langt mindre end klimakrisen, men fordi den er så pludselig, så forstår vi den. Vi kan udnytte dette til at slå to fluer med et smæk. En artikel på dr.dk af Søren Bjørn-Hansen 11. april 2020 beskriver ganske fint og detaljeret hvad vi kan gå i gang med, og jeg vil her referere til artiklen og kommentere:

 

Eksperternes kriseønskeseddel

 

Organisationer, eksperter og politiske partier har de seneste uger og dage fremlagt et hav af planer for genrejsningen af den danske økonomi. Fælles for dem alle er et fokus på den grønne omstilling.

• Vi skal i gang med at renovere vores huse, så de bliver mere energieffektive. Vi skal erstatte olie- og gasfyr med fjernvarme, og hvor vi ikke kan har en nabo, skal de erstattes med varmepumper.
• Varmepumper skal køre på grøn strøm og i fjernvarmen skal der anvendes flere og flere store varmepumper, som kører på grøn strøm.
• Afgiften på elektricitet til varme sættes yderligere ned. Og hele afgiftssystemet omkring elvarme skal reformeres.
• Vores biler, busser og tog bør elektrificeres, så der kommer flere elbiler, flere ladestandere til elbiler og et elektrisk jernbanenet.
• Industrien skal opfordres til at bruge mere grøn strøm i stedet for olie og gas.
• Der skal investeres i flere vindmølleparker, der kan levere den grønne strøm, som en øget elektrificering kræver.
• Vi skal investere i forskning i nye teknologier, så vi kan lagre CO2 og på sigt omdanne vindenergi til for eksempel brintgas og på den måde lagre overskudsenergi.
• Vi skal investere i eksport af grøn teknologi.
• Og så skal vi investere i klimatilpasning. For lige meget hvad vi gør, kommer klimaet til at forandre sig.

Verden er på vej ind i en økonomisk krise. Det globale samfund er gået mere eller mindre i stå i forsøget på at håndtere den verdensomspændende Covid-19-pandemi. Og det koster dyrt.

 

Finansminister Nicolai Wammen: "Andet kvartal i 2020 står til at blive et af de sorteste kapitler i dansk økonomisk historie."

 

Spørgsmålet er, om den økonomiske nedtur, vi er midt i, kan vendes til noget positivt?

En lang række organisationer, eksperter og politiske partier har de seneste dage og uger foreslået, at vi lader investeringer i den grønne omstilling være kuren mod krisen. Den slags idéer har virket før.

 

Da den store verdenskrise - også kaldet depressionen - ramte i 1929-32, var en del af løsningen i Danmark og i mange andre lande, for eksempel USA, at staten investerede massivt i store infrastrukturprojekter: Motorveje, broer og dæmninger.

Herhjemme fik vi Lillebæltsbroen og Storstrømsbroen i den forbindelse. De blev fremrykket for at gøre noget ved en smadret økonomi og en arbejdsløshed på 32%.

 

Tre kriser på én gang

 

Kan vi gøre noget lignende i dag for at kickstarte en klimaomstilling, som vi skal i gang med så hurtigt som muligt? Det mener formanden for Klimrådet, Peter Møllgaard: "Vi har tre kriser lige nu. En sundhedskrise, som er ved at opbygge en økonomisk krise, og i baggrunden en stor klimakrise, der har været i gang i 30 år. Den store offentlige pengepung er i spil nu, og vi bør bruge den på en måde, som bedst understøtter den grønne omstilling."

 

I begyndelsen af marts, inden coronakrisen for alvor viste tænder, kom Klimarådet med en rapport, der bugnede med anbefalinger til, hvordan vi bør omstille samfundet, så vi kan nå målet om at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser med 70% i 2030. De anbefalinger gælder stadig. Peter Møllgaard: "Det interessante er så, hvordan det kan overlappe, så det både skaber arbejdspladser og sikrer den grønne omstilling hen mod 2030-målet."

 

En af Danmarks førende klimaforskere, Kirsten Halsnæs, der er professor i klima og økonomi ved DTU, mener, at vi kan udnytte den ulmende økonomiske krise til vores fordel: "I forhold til, hvad en genopretning af vores økonomi kommer til at koste (op til 300 milliarder kroner anslås det), er den grønne omstilling jo billig. At følge Klimarådets anbefalinger vil koste omkring 35 milliarder. Men det her gør det faktisk billigere. Jo hurtigere vi kommer i gang, desto billigere bliver det i den sidste ende."

 

Min kommentar: Ja, det er interessant at tænke på at vi for få uger siden var rygende uenige om hvorvidt vi havde råd til at bruge 35 milliarder på at redde klimaet!?

 

Men hvad skal vi så starte med? Hvad giver mest mening at investere i først?

 

Vi skal gøre vores boliger grønnere

 

Spørger man en af Danmarks mest anerkendte energiforskere, Brian Vad Mathiesen, som er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, er et godt sted at starte med vores hus. Og så foreslår han, at vi eliminerer brugen af naturgas til opvarmning ved at udvide dækningen med fjernvarme: "Vi skal gå i gang med at renovere vores boliger for at gøre dem mere energieffektive. Og vi skal starte med alt det, der i forvejen skal renoveres."

 

Når vi gør boligerne mere energieffektive, bruger vi mindre energi på varme. Og det er godt for klimaet. Opgraderingen skaber arbejdspladser i form af opgaver til håndværkere og skubber på den måde gang i økonomien. Brian Vad Mathiesen fortsætter: "Lægger man oveni muligheden for at tilbagerulle naturgasnettet for at bruge overskudsvarme fra industri, datacentre samt store varmepumper, hvor vi kan udnytte mere vindmøllestrøm, kan man skabe mange jobs på kort sigt." 

 

Kirsten Halsnæs er enig: "Skal vi renovere vores huse, bør vi gøre dem grønnere i samme ombæring og fjerne olie- og gasfyret opvarmning." Dansk Energi udsendte for få dage siden en straksplan med anbefalinger for en grøn krisepakke. I den plan er udskiftning af olie- og naturgasfyr øverst på listen. Dansk Energi vil etablere en pulje på 140 millioner kroner til netop det.

Ifølge Lars Aagaard, der er direktør i Dansk Energi, er der ingen vej udenom at skrotte individuel opvarmning af vores huse med olie og gas: "Vi skal have udfaset oliefyrene. Og vi skal bruge mindre naturgas til opvarmning. De er definitive, de her ting. Og jo før vi gør det, desto mindre vokser regningen på klimasiden."

 

Olien og gassen skal erstattes af varmepumper, der kan udnytte grøn strøm til at producere varme.

 

Min kommentar: Ja, og det kunne vi være færdige med forlængst hvis det blot havde været en  smule dyrere at opvarme med olie og gas. Teknologien er ikke ny, men det er først nu, efter Ørsted (tidligere DONG) er hoppet på den grønne vogn, at olie og gas bliver nedprioriteret. Med andre ord: Det er som altid pengene der taler. Hvilket er heldigt nu, hvor de grønne løsninger er blevet billigst.

 

Danmark skal elektrificeres

 

Generelt fylder grøn strøm meget i de forskellige planer, der er blevet foreslået af eksperter, organisationer og politikere på det seneste. Vi skal omlægge mere af samfundet til at køre på elektricitet, og vi skal producere mere strøm på en grøn måde.

Ifølge Lars Aagaard og Dansk Energi bør Danmark allerede inden sommer afsætte to milliarder kroner om året til at sætte afgifterne på grøn strøm ned og til at øge tilskud for at få gang i elektrificeringen. Men det kræver også, at der er nok grøn strøm at tage af: "Generelt er der ikke nogen tvivl om, at vi skal bruge mere vedvarende energi. Og bygge mere vindkraft end der allerede er aftalt. Det er ikke et spørgsmål om, om vi skal gøre det, men om hvornår."

 

Min kommentar: Jeg minder lige om at vi i 2017 havde næsten 6000 vindmøller i drift på land i Danmark med en kapacitet på næsten 4,5 GW, og at en gradvis udskiftning af gamle møller til nye i løbet af et årti eller to vil resultere i ca. 2000 møller med en samlet kapacitet på ca. 9 GW (Danmark har på ethvert givet tidspunkt et forbrug på 4 - 5 GW). Med andre ord: en tredjedel møller, og en fordobling af kapaciteten. Og derfor er næste sætning i artiklen relevant (blot 100 af de nævnte varmepumper vil forbruge 2 GW hvis de kører samtidig):

 

Siemens Energy har meddelt, at store varmepumper på 20 MW er vej til Danmark. De er så store, at de måske kan erstatte afbrændingen af olie, gas og biomasse i fjernvarmeværkerne.

 

Elbiler, elbusser - og endelig eltog

 

En del af elektrificeringen af Danmark skal ske på vejene. Der er bred enighed om, at vi nu bør satse på elbiler og busser - og på at gøre hele jernbanenettet elektrisk på den lidt længere bane. Både Dansk Energi, Dansk Industri og Concito har flere elbiler og ladestandere på listen over effektive tiltag.

 

Samme idé støttes af energiforsker Brian Vad Mathiesen. Han mener også, vi bør fokusere på den offentlige transport og udvide mere effektive transportformer end privatbilismen. Eller blive bedre til at arbejde hjemme, som mange gør lige nu: "Folk oplever lige nu, hvor tomme vejene egentlig kan være. Vi bliver ved med at udvide vejenes kapacitet for det kvarter til tyve minutter, hvor der er tryk på trafikken. Resten af tiden er vejene tomme. Måske skal vi udvide kapaciteten på transportformer, der er mere effektive?"

 

Lars Aagaard fra Dansk Energi er enig. Han mener, det er afgørende, at vi styrker den offentlige transport - og helst elektriske versioner af den. For eksempel ved at kræve, at nye offentlige udbud til busdrift bliver elektriske. Men han mener også, at vi bør gøre noget for at få gang i brugen af elbiler: "Er der ikke lavet en infrastruktur, køber folk ikke en elbil. Vi kender ikke den dato, hvor elbilerne bliver så billige, at folk vil købe dem. Derfor er jeg bange for, at vi kommer bagud med at forstærke elnettet og få bygget ladestandere."

 

I starten af april indgik regeringen og et bredt flertal i Folketinget dog en aftale om at afsætte 50 millioner kroner til flere ladestandere.

 

Min kommentar: Og jeg har tidligere beskrevet hvorfor vi ikke skal frygte for kapaciteten i ladenetværket. Det handler om styring. Et elektrisk netværk er dimensioneret efter spidsbelastninger, og når elektroniske løsninger kan udjævne belastningen over tid (enheder der producerer el "snakker" med de enheder der forbruger el), bliver kapacitetskravet til infrastrukturen væsentligt mindre. Dertil kommer øget forekomst at lokale solceller og batteriløsninger, som kan levere energi der hvor behovet er (ja, batterier vil KUN blive billigere OG mere miljøvenlige).

 

Professor Kirsten Halsnæs mener, at det er oplagt at elektrificere jernbanen, som hun sammenligner med, da Danmark byggede Lillebæltsbroen i 30'erne: "Mon ikke man kunne elektrificere jernbanen, så man kunne slippe for så mange indenrigsflyvninger, og måske endelig få Danmark koblet på det europæiske jernbanenet? Ring og spørg Banedanmark om, hvor hurtigt de kan gøre det, hvis de får pengene." (Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Banedanmark. Men Kirsten Halsnæs støttes af de andre eksperter og organisationer.)

 

Ifølge Klimarådets formand Peter Møllgaard er det oplagt at se på at færdiggøre elektrificeringen af jernbanen, som har været igang siden 1979, men er strandet politisk igen og igen: "Elektrificeringen af jernbanen bør vi gennemføre under alle omstændigheder. Men vi skal også have opgraderet vores ladeinfrastruktur og elnettet i det hele taget."

 

Min kommentar: Personligt tror jeg ikke meget på jernbanens fremtid. Det tidligere så utroligt finmaskede danske jernbanenet fik - desværre - dødsstødet i 1950'erne og frem idet privatbilismen blev prioriteret. Og den process er ikke slut endnu. Snart kommer selvkørende biler, lastbiler og sågar droner til at dominere, og det bliver både billigere, hurtigere, mere fleksibelt og helt utroligt fintmasket, i en grad så selv fossildrevet indenrigsflyvning vil være truet. Det kan dog aldrig blive helt lige så grønt som elektriske tog, men meget tæt på.

 

Grøn vind over Danmark

 

Én ting er at opfordre til at bruge mere elektricitet. Noget andet er, om vi kan producere den strøm, vi skal bruge. Derfor er produktionen af grøn strøm også et afgørende punkt, når man kigger på de forskellige planer, der er foreslået. Den grønne tænketank Concito udgav deres plan for en accelereret grøn omstilling, som de kalder "Genrejs dansk økonomi med en grøn genstart". Den har renovering og energieffektivisering af bygninger og industri som nummer ét på listen over tiltag. Elektrificering af samfundet er nummer to. Nummer tre og fire gælder vindenergi. Vi skal fremrykke udskiftningen af udtjente vindmøller på land og planlægge at bygge nye vindmølleparker og solvarmeanlæg.

 

Ifølge Concitos direktør Christian Ibsen skal vi igang med en massiv udrulning af vedvarende energi: "Vi skal slå to fluer med ét smæk. Vi skal benytte krisen til en massiv udrulning af produktionen og brugen af vedvarende energi. Og skal vi investere i noget som helst andet, skal det kombineres med grønne krav. Vi kan ikke acceptere mere udledning ved investeringer uden grønne krav."

 

Ifølge energi- og klimaforsker Gorm Bruun Andresen fra Aarhus Universitet er det ikke nogen dårlig ide at fremrykke vores investeringer i vind: "Med etableringen af flere vindmølleparker, som lige nu er spredt ud over det næste årti, kan vi øge vores andel af vedvarende energi betragteligt før tid. Vi er gode til at bygge vindkraft. Det kræver ingen lovændringer, og det vil have en direkte effekt på vores udledningsbudget, fordi vi vil udlede mindre over tid, jo før vi kommer i gang."

 

Peter Møllgaard, formand for Klimarådet, er mere forsigtig: "Jeg mener, det er for tidligt at sige, at vi er i en depression som i 1930. Tre en halv uge inde i et økonomisk tilbageslag er det for tidligt at bygge noget dramatisk. Men lad os nu se. For fire uger siden snakkede vi ikke om en alvorlig krise. Pludselig er det alvorligt. Men der er meget vi kan fremrykke, som kan gøre en stor forskel."

 

Min kommentar: Uanset hvad, så kan vi lave utroligt meget vindenergi. En ting er opgraderingen af de landbaserede møller jeg nævnte før, men til havs er potentialet enormt. Hvor vi kan fordoble landkapaciteten fra nuværende 4,5 GW til 9 GW så vil vi uden at genere nogen kunne udvide kapaciteten til havs med op til 4 - 5 GW på et par årtier. Dertil kommer solenergien snigende. Godt nok mest effektiv om sommeren, men der er ikke mange der har bemærket at solcellekapaciteten er steget fra 0,4 GW i 2016 til 0,8 GW i 2019 (her i april toppede vi med 850 MW), og også her er potentialet nemt 5 - 10 GW på landjorden, uden at det generer nogen.

 

Kan vi lagre vinden som brændstof?

 

Man kan ikke snakke med eksperterne om, hvad vi skal gøre ved klimaet, uden at de kommer ind på lagring af CO2. Det er en nødvendighed, hvis vi skal nå klimamålene. Det samme gælder den teknologi, der kaldes Power to X (eller SynthGas), som handler om, at vi omdanner grøn strøm fra for eksempel vindmøller til brint eller metangas. Måske i kombination med CO2 fra luften (så man kan lave flydende Methanol).

Hvis man spørger klimaforsker Kirsten Halsnæs fra DTU, er CO2-lagring ikke klar til en offentlig investering endnu: "Det er en nødvendig del af den grønne omstilling, men jeg tænker ikke, at det kan komme så hurtigt i gang, at der kan skabes arbejdspladser her og nu."

 

Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet er enig. Opsugning af CO2 er et langsigtet mål. Men vi er ikke klar til det endnu: "Vi skal i gang med det. Og det kan skabe job, men vi er der ikke endnu."

 

Både Concito, Dansk Energi og Dansk Industri foreslår, at vi opgraderer investeringer i forskningen og teknologien bag. For på sigt bliver vi nødt til at have en effektiv måde at lagre overskydende vindenergi på. Nogle dage producerer vindmøller mere energi, end vi kan bruge. Andre dage blæser det slet ikke. Derfor mener mange eksperter, at det giver mening at kunne lagre energien som flydende grønt brændstof. Vi kan nemlig bruge strøm fra vedvarende energi til at lave brint ud af vand. Andre tror, at den flydende lagring bliver overhalet af kommende og mere effektive og billigere batterier.

 

Min kommentar: Ja, lad os nu lige få skilt tingene ad. CO2 lagring er meget teknisk krævende og meget dyrt, og personligt tror jeg ikke det kan betale sig, på samme måde som den sikre og rene A-kraft ikke kan betale sig (de, ifølge Ray Dalio, 8 billioner dollars coronakrisen kommer til at koste verden ville kunne have betalt for ca. 1000 supersikre 4. generations 3 GW A-kraftværker hvilket ikke er nok til at elimininere verdens CO2 udslip). Første prioritet må være at standse udledning hurtigst muligt, og her under pandemien kan vi se hvordan det rent faktisk kan lade sig gøre, omend på den meget dyre måde, men om denne korte pause kan ses på CO2 regnskabet må tiden vise. At kombinere CO2 med elektrisk brintproduktion og dermed danne flydende brændstoffer er der muligheder i, men en styring af hele elsystemet og introduktionen af batterier overalt (både mobile batterier i form af elbiler og stationære batterier) vil efter min mening have den allerstørste effekt. Det er teknisk simpelt og det er meget hurtigt at implementere. Det er blot dyrt, men er det dyrere end en pandemi? Næppe. Det er det vi finder ud af nu, som vi ikke vidste før!

 

Forbered Danmark på klimaforandringer

 

Uanset hvilke af de mange forslag, ideer og planer, som regeringen peger på, og uanset hvor mange penge der investeres i en grøn hjælpepakke til økonomien, kommer vi ikke til at undgå klimaforandringerne. Derfor er Danmark allerede i fuld gang med en klimatilpasning. I hvert fald på papiret. I januar kom kommunernes landsforening (KL) med et udspil, der indeholdt 48 nye anbefalinger til, hvordan den lokale klimaindsats kan styrkes. En del af udspillet handlede om at sørge for, at klimatilpasninger skulle fritages fra anlægsloftet, som er en begrænsning for, hvor meget kommunerne må bruge på at bygge og anlægge.

Det har regeringen nu sørget for. Og dermed er noget af vejen måske banet for at komme igang med klimasikringen i kommunerne.

 

Kirsten Halsnæs mener, klimatilpasning er oplagt til offentlige investeringer nu: "Ligesom anlægsprojekter, som for eksempel Lillebæltsbroen, er klimatilpasning noget der skaber arbejdspladser. Vi er ikke rigtigt kommet i gang med digebyggerier og andre projekter, der klimasikrer Danmark endnu. Det har vi en chance for her."

 

Ifølge Bygherreforeningen er der dog stadig nogle udbudsregler, der kan forsinke processen ude i kommunerne.

 

Gode ideer er der nok af - hvad så nu?

 

Det skorter ikke på gode ideer, planer og forslag. Spørgsmålet er så, om det er råd, som regeringen vil følge?

I Berlingske har klimaminister Dan Jørgensen denne kommentar til Dansk Energis straksplan: "Den grønne omstilling kan være en motor for jobs og vækst, hvis vi bærer os klogt ad. Og det er særligt vigtigt, at vi får tænkt de to ting sammen i den nuværende situation. Det betyder også, at klimahandlingsplanen og sektorhandleplanerne helt afgjort skal understøtte den genrejsning, vi skal igennem som land, samtidig med at de skal levere CO2-reduktioner. Med den nye situation (coronakrisen) kommer vi sandsynligvis til at se på rækkefølgen i de initiativer, der skal igangsættes. Og samtidig skal vi også tænke nyt"

 

Umiddelbart er der altså bred enighed om, at vi kan udnytte krisesituationen til at komme videre med vores klimaplaner. Spørgsmålet er så, hvilke dele af eksperternes ønskeseddel der først kommer i spil.

 

Min endelige kommentar: Kære dronning Margrethe, at De ikke er fuldstændig overbevist om at klimaforandringerne er menneskeskabte er formentlig ligegyldigt nu, hvor vi forbereder os på et liv efter coronakrisen, hvor vi tager hul på en ny tidsalder, der er ren, grøn, og med høj blå himmel. Ingen grund til panik.