Jeg har jo skrevet om Tesla før, og jeg har altid troet på forretningen, og på det sidste har jeg haft lyst til at opsummere økonomien i forhold til andre bilfabrikanter, men John McElroy har lige gjort det for mig.
Jeg har fulgt Tesla's udvikling siden 2006, og har altid haft fornemmelsen af at de havde fat i den lange ende af den elektriske revolution der måtte komme før eller siden. Jeg har også fulgt John McElroy fra showet Autoline fra Detroit, fordi han er en af dem der ved allermest om amerikansk bilhistorie, og fordi han var skeptisk overfor det her nye elbilsfirma som var lidt for smart i en fart og tilsyneladende styrtblødte penge. Men så begyndte Tesla at tjene penge...
Ja, det er vigtigt at tænke på at John McElroy har været meget kritisk over for Tesla gennem årene. Ikke på en ubehagelig og hoverende måde, for dem gider jeg sgu ikke høre på, men på en saglig og ærlig måde, hvor han stadig håbede på at de ville klare den.
Lad dette være en opfordring til at holde rigtig godt øje med hvad Tesla præsenterer d. 1. marts i år. Det kan meget vel blive det sidste søm i kisten på hele den etablerede bilindustri.
Jeg bliver tit beskyldt for at være en Tesla "fanboy", men det er ikke det det handler om. Jeg hepper bare på vinderen, og det har jeg gjort i over 15 år,. Nu er tallene der til at vise alle virkeligheden. Det er præcis det samme der skete for Ford i 1908...
Write a comment