En ny tid

Jeg begyndte at skrive på denne blog i 2016. For at samle tankerne. For at formidle tanker som jeg syntes var vigtige. Fremover kan jeg kun love at mine nytårstanker kan findes her, for der er jo en grund til at aktiviteten herinde er dalende.

Jeg er all-in på High 5 Classics, og det tager al min tid. Jeg sagde mit job op i sommer, for at realisere denne drøm. Jeg har givet mig selv 10 år til at nå et punkt, hvor stedet er i fuldt flor, og jeg har brugt de 2.

Det er et meget stort arbejde, men jeg er stadig ikke blevet forskrækket over det. Underligt. Jeg elsker at være i det ufærdige kaos. For selvom jeg har givet mig selv en deadline, så gør jeg alting i mit tempo, både hvad angår det fysiske og økonomiske. Det føles rigtigt. Det føles som om jeg har gang i en proces der skal lede mig ind i min tredje alder. Jeg vil gerne organisere mit liv, sammen med Lone, således at vi kan nyde de sidste (forhåbentlig mange) år med solid arbejdsglæde, økonomisk stabilitet, selvstændighed, uafhængighed, minimalisme, og ikke mindst, mening.

Jeg er blevet overrasket over hvor meget det almindelige fysiske arbejde betyder. Bare det at skovle sand i ugevis kan skabe en afhængighed, som jeg bedst kan sammenligne med at løbe langdistanceløb, for når du løber et marathon går det ret hurtigt op for dig at du ikke konkurrerer mod de andre, men kun mod dig selv. Én fejldisposition og du er færdig. Så du er tvunget til at tage hvert skridt optimalt, på kanten af din præstationsevne, men aldrig over.

Sådan har jeg det nu, hver dag. Og jeg nyder det på en måde som er ligeså svær at forklare, som det man føler under et marathon. Der er dog en forskel: Under et marathon ser man frem til at det slutter...

Godt nytår!