Alting forandres, men forandringen er ikke kun noget der sker for dig, du er med til at forandre alt!
Jeg skovler stadig sand... Det er 170 ton sand siden jeg skrev min sidste nytårshilsen her. Men der er også sket andre ting, udover udviklingen i High 5 Classics.
Det er jo sådan, at ting tager tid. Det tager tid at etablere noget nyt, og hvis planen med det nye er at det skal give en indtægt, så kan der opstå et vacuum i tiden af økonomisk art. Nuvel, jeg har stadig opsparede midler, det er en del af planen, men hvorfor ikke prøve at nedsætte hastigheden hvormed disse midler bruges?
I sommer mente min bedre halvdel i hvert fald at der var et par gode grunde til, at lave bare lidt andet end High 5 Classics. Før det første var hun fortaler for at økonomien skulle løbe lidt langsommere "ud i sandet". For det andet var hun lidt bange for at jeg var ved at få "ø-kuller" derude i stalden. Så hun skubbede en morgen en stillingsannonce fra avisen ind under næsen på mig, hvorpå der stod: "Kirketjener, 10 timer/uge". Kirketjener! Aldrig!
Mit i august var jeg i gang som kirketjener i Grenå. Jeg har fået ansvaret for den lille Simon Peters Kirke på Søgade ved havnen, og jeg elsker det sted! Det er en gammel skole fra 1912 som i 1957 blev indrettet som kirke, men plads til ca. 50 gæster. Det viser sig, at dette job giver mig både afveksling og inspiration, som gør at jeg elsker mit arbejde med High 5 Classics endnu mere nu. Og der er endda tid nok til at kæle for den håndfuld kunder alt det sandskovleri nu har begunstiget mig med.
Jeg værdsætter mine nye kolleger i kirkearbejdet i Grenå rigtig meget. De vidt forskellige roller de spiller i denne så særlige danske institution er hver især kilde til stor viden for mig. Men i denne juletid er det selvfølgelig nærliggende at fremhæve det præsterne står og siger fra prædikestolen. Jeg har selv tidligere undgået kirker i juletiden, fordi jeg synes der var for meget trængsel, men som kirketjener er det jo et arbejde som så meget andet, hvor tusind små praktiske ting skal være på plads for at de kirkelige handlinger overhovedet kan udføres. Det er ikke noget man som gæst bevidst lægge mærke til.
Som kirketjener har man privilegiet at kunne lytte med på alle prædikerne, lidt ligesom jeg forestiller mig en biografoperatør kan se med på filmene. Det betyder at man hører meget af det samme, ja, men det betyder også at man i særlig grad får fat i de små ekstra visdomsord en dygtig præst kan formidle.
I går lyttede jeg, som altid intenst, til en af sognets mange præster, som havde tjeneste i "min" lille kirke. Det handlede om tid og rum, og at tid er den bedste gave man kan give et andet menneske. Det kræver at man tænker sig om, tænker på hvad der skal ske, og tænker på hvad man kan gøre for andre. Præsten læser selvfølgelig det traditionelle juleevangelie, men fremhæver pludselig den sidste sætning fra Lukasevangeliets kapitel 2:
"De skyndte sig derhen og fandt Maria og Josef sammen med barnet, som lå i krybben. Da de havde set det, fortalte de, hvad der var blevet sagt til dem om dette barn, og alle, der hørte det, undrede sig over, hvad hyrderne fortalte dem; men Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem."
At "undre", har en grad af forbavselse, hvorimod det at "grunde", signalerer dyb eftertænksomhed. Og det er det der sker når man aktivt beslutter sig for at høre efter hvad et andet menneske siger. Du kan næsten altid lære noget nyt, som du ikke havde tænkt over før. Denne sætning gjorde hele "juleballaden", som jeg egentlig har det lidt svært med, vedkommende på en ny måde: Lyt og tænk!
Så her skal lige falde en lille advarsel: Pas nu på ikke at tro på alt hvad du hører og ser lige med det samme, og i disse tider især fra de nu dominerende kunstige "intelligenser", for de er kun i deres vorden, og skabt i vores uperfekte billede! Som Jesus der fødes som Messias; Halleluja! Ja, ja, rolig nu, lad os nu lige høre hvad han siger og, ikke mindst, se hvad han gør!
Jeg er ikke bange for fremtiden. Jeg er ikke bange for, at noget ud over vores egen biologi faktisk en dag bliver ægte intelligent og egenrådig. Det er dumhed der skader, ikke visdom.
Godt nytår!

Write a comment
Line Carlenius Berggreen (Tuesday, 30 December 2025 12:57)
At undre sig ift. at grunde, som signalerer eftertænksomhed - Dine ord klinger så fint med det, jeg selv forsøger at efterleve, nemlig at 'lytte ind til'. At lytte ind til, er at lytte aktivt, at høre og med eftertanke og betænksomhed prøve at forstå, at se.
Jeg, som står med mit fokus rettet mod sammenfletningen af bæredygtighed og kunstig intelligens, begejstres over, hvad du her siger og viser. Heller ikke jeg er bange for fremtiden, for jeg ser også, at det handler om at lytte ind til, hvilke muligheder der modnes for øjnene af os.
Viden, indsigt, lytte ind til, eftertænksomhed, kreativitet og tillid til tid, er hvad jeg ser. Uvidenhed og dumhed er farligt, men viden, nysgerrighed, grunden, livslyst, fællesskab og drivkraft, det kan kun blive en spændende rejse.
Godt nytår!!