En racerbane til himlens port

Da jeg var omkring 6 år ønskede jeg mig en racerbane i julegave. Det fik jeg også, men til min store skuffelse var den drevet af batterier, og ikke en strømforsyning.

 Batterier var dyre, genopladelige batterier var ikke tilgængelige, og en strømforsyning var ikke noget jeg vidste hvordan jeg skulle frembringe.

Dette dilemma skulle vise sig at blive altafgørende for min intuition omkring energi og masse.

 

At have lagret energi i et batteri, som har en pris, og som derfor skal bruges med omtanke, viser sig at være den sande økonomi. Penge er ikke grundstenen i økonomi, det er blot en database som er et register over udført arbejde. 

 

Det værste man kan gøre med energi er at bruge den uden omtanke. Det værste man kan gøre med penge er at gemme dem for evigt.

 

Vi er nu på vej ind i en æra hvor omsætning mellem masse og energi vil blive personlig og dermed overflødiggøre penge. Lad mig forklare.

 

Havde jeg fået en racerbane med strømforsyning, havde jeg sat den i stikkontakten i væggen og nydt godt af den tilsyneladende endeløse strøm af elektroner som, fra et barns perspektiv, var fuldstændig gratis. Legen havde været god, men den havde kun handlet om konkurrencen mellem racerbilerne.

 

Fordi racerbanen var batteridrevet og kun kunne drive legen i en halv times tid, så kom der et komplekst lag af økonomi ind over, og det fordrede trangen til at innovere. Når jeg var løbet tør for strøm skete flere ting: Jeg havde tid til at skille bilerne ad for at undersøge hvor energien blev af, hvordan en elmotor fungerede. Jeg undersøgte hvilken type batterier man kunne købe ved købmanden, og fandt at der var forskellige fysiske størrelser, kapaciteter og priser. Konceptet om pris per kapacitetsenhed begyndte at forme sig i mit hoved. Hvordan fik jeg mest energi for pengene? Hvorfor var der forskel på brunstens- og alkalibatterier, både i kapacitet og pris? Og der skulle arbejdes derhjemme for at tjene lommepenge så jeg kunne købe batterierne.

 

På denne måde indså jeg meget tidligt at der var en direkte sammenhæng mellem fysisk menneskeligt arbejde og energiforbrug ved mit legetøj, med to vigtige mellemstationer: Penge jeg fik for mit arbejde derhjemme, som jeg transporterede til købmanden og udvekslede til oplagret energi i batterier til min racerbane.

 

Jeg er i stand til at indse og formulere denne sammenhæng så tydeligt nu, fordi jeg netop har været vidne til at himlens porte har åbnet sig på vid gab: SpaceX har netop grebet deres Starship for første gang. 

 

Sammenhængen?

 

Den begrænsning jeg oplevede dengang i mit lille lukkede system, fordi jeg ikke havde adgang til "uendelig energi" fra stikkontakten, er netop blevet brudt for hele menneskeheden. At et fuldt genbrugeligt rumfartøj, som oveni købet flyver på methan som kan skabes ved elektricitet, vand og CO2, er den innovation der fjerner barrieren i vores lukkede system vi kalder jorden. 

 

Ville vi ikke kunne lave 100% ren energi på jorden uden rumfart med solceller og vind? Jo, det er teknisk muligt, men det er tydeligvis meget svært at nå til enighed om dette, og da tiden er ved at løbe ud for os pga. vores "fossil-eksperiment", så er det at kunne bruge det uendelige rum, til at få løst nogle af disse udfordringer, afgørende.

 

Det svarer til at jeg fik en strømforsyning til min racerbane, med den undtagelse at selvom det, fra den lille drengs perspektiv, var "uendelig energi" der kom fra stikkontakten, så var mit system jo kun et lille system indlejret i et større system, som led af de samme begrænsninger. 

 

Innovationen i yderste konsekvens blev dermed at finde "stikkontakten" til universet, og nu består arbejdet i at flytte grænsen meget, meget længere ud end den grænse som den stikkontakt jeg så som barn repræsenterede. 

 

Jeg udforskede verden udenfor stikkontakten og blev klogere på hvordan verden fungerer, og fik selv muligheden for at bruge verdens stikkontakter til mange ting, fx byggede min far faktisk en variabel strømforsyning til mig senere, som kunne bruges til alt mit legetøj. Nu skal vi mennesker, sammen, finde ud af hvordan universet fungerer, og energien til det kan vi høste langt ud over de nuværende grænser.

 

"Hvis vi indfanger en milliontedel af solens energi fra rummet, vil menneskeheden få adgang til over ti tusinde gange så meget energi som i dag." - Elon Musk, januar 2026.

 

SpaceX har nu bygget "stikkontakten" og vi skal til at bruge dette nye værktøj til at løse alle de problemer vi så som umulige at løse før. Men kræver det ikke penge? Både og. Mennesker har brug for penge som database og medie til at holde styr på det arbejde vi har udført og overføre dette til andre opgaver. Vi har endda brug for penge til at gå i tomgang, da et menneske bruger ca. 100 watt i snit døgnet rundt mens vi er i live. Autonome maskiner har kun brug for energi, og de kan være slukket mellem opgaver uden at bruge energi. Derfor bliver penge en mindre og mindre del af vores system, og besiddelsen af masse og energi bliver den reelle aktiverende faktor.

 

Himlens port er, for første gang i menneskehedens historie, blevet åbnet, og vi har nu mulighed for at overleve som art på langt sigt.

 

Write a comment

Comments: 3
  • #1

    Birgit Berggreen (Sunday, 15 November 2026 16:09)

    Tak for at du anskueliggør et svimlende avanceret projekt, så det er til at forstå .

  • #2

    Esben Krog (Sunday, 15 November 2026 18:51)

    Det er sku det det er Jesper.
    The great switch in the sky!
    Earth overshot day just got shut!
    Men vi har stadig en stor opgave forude.

  • #3

    Tine Windfeld (Sunday, 15 November 2026 19:48)

    Du er sej til at forklare ting �✌️��


Lifelike - Jesper Berggreen - Fasanvej 10 - 8544 Mørke - CVR 35691146 - Email: [email protected]